Olie og eddike

På Coop.dk MAD har vi et stort udvalg af eddiker og olier til din madlavning. Her kan du med sikkerhed finde dine favoritter til at lave olie/eddike dressinger og din foretrukne olie til at stege kød og grøntsager i. Vi har blandt andet økologiske udgaver til faste lave priser. Uanset om du søger en smagsneutral variant eller en olie med en mere kraftig smag, så finder du det på Coop.dk MAD.

I sortimentet finder du flere forskellige ekstra jomfruolivenolier, som er et must-have i ethvert køkken. Der går cirka fem kg oliven til at producere en halv liter ren ekstra jomfruolivenolie. Olivenolie bruges af mange til stegning, og olien er herudover populær at bruge i dressinger, tapenader og hummus.

Som et alternativ til de klassiske stegeolier som rapsolie, olivenolie og solsikkeolie, finder du kokosolie, som pga. sine varmestabile egenskaber er en yderst velegnet olie at stege kød og grønt i. Kokosolie er særligt populært til asiatiske retter.

Udover oliers egenskaber til stegning og bagning, så er olie og eddike perfekte som smagsforstærkere til en lang række retter. Hvad er fx et tapasbord uden friskbagt brød med olie og balsamico til dyppelse? Balsamico er en eddike, som findes i et utal af varianter. Den er nok særligt kendt fra ferien til Sydeuropa, hvor restauranter serverer den på tallerkenen sammen med en cremet burrata eller på en frisk sommersalat.

Lav lækre dressinger og marinader

Du kan lave din egen lækre dressing til at hælde ud over en salat med få simple ingredienser. Prøv bare vores opskrift på olie-vineddikemarinade. Eller lav en hjemmelavet marinade til dit kød med en god olivenolie tilsat udvalgte krydderier. Du kan også kaste dig ud i at lave din egen hjemmerørte mayonnaise til kartoffelmaden eller til et stykke brød med æg og rejer. Elsker du at sylte, så finder du klar bl.a. lagereddike til dette formål.

Olier og eddiker til andet end madlavning

Vidste du at en række olier og eddiker kan bruges til meget andet end madlavning? Fx er lagereddike blandet op med vand velegnet som rengøringsmiddel, og når du skal afkalke din elkedel. Kokosolie kan bruges til din egen personlige pleje, da den fungerer yderst godt som bl.a. fugtighedsgiver til din hud, som makeupfjerner og som en blødgørende hårkur til slidte lokker.

Vegetabilske olier som naturlig kilde til Omega-3 fedtsyrer

Madlavningsolier har længe været kendte for deres gode, sunde egenskaber. Fx er hørfrøolie og hampefrøolie rige på Omega-3 fedtsyrer. Er du ikke fan af at tage en skefuld ren olie, kan du med fordel blande den i en smoothie og på den måde kamuflere den lidt skarpe smag. Eller du kan vælge at bruge olien i en dressing til din salat.  

Giv dine retter lidt olie eller tilføj lidt syre med en af vores mange spændende eddiker. Så er du godt på vej til en lækker smagsoplevelse. Når du handler online på Coop.dk MAD, leverer vi dine varer direkte til døren. Nemt og bekvemt.