Babypleje

Du finder et stort udvalg af skånsomme babyplejeprodukter på Coop.dk MAD. Bleer, vådservietter, salver og babysæbe er uundværlige produkter for alle småbørnsforældre. Produkterne i sortimenterne hjælper dig med at klare alle de daglige rutiner, lige fra bleskift til badetid. Du finder produkter fra alle de populære mærker og til en fast lav pris.

Når du køber produkter til de mindste, er det ikke helt ligegyldigt, hvilken babypleje du vælger. Babyer har en sart hud, og det kræver omtanke at vælge plejeprodukter, som både er gode for dig selv og for din baby. Derfor finder du på Coop.dk MAD kvalitetsbleer samt skånsom pleje uden parfume og parabener. Kun det bedste er godt nok til din baby.

Skånsomme plejeprodukter til din baby

Det er vigtigt, at de produkter, som er i direkte berøring med din babys hud, er fri for overflødig kemi og skadelige stoffer. Derfor har vi i vores sortiment et stort udvalg af fx bleer, vådservietter og lotion mærket med Astma-allergimærket. Du finder også Svanemærkede produkter som fx vatrondeller og bleer fra kendte mærker, såsom Libero. Herudover finder du også sutter lavet af naturlig gummi og uden BPA og BPS. Sutterne kommer i søde farver og mønstre, som de mindste kun kan komme til at holde af.

Baby og junior bleer

Lige så hurtigt babyer vokser, lige så hurtigt skifter de blestørrelse. Her på siden finder du derfor bleer og pants i mange størrelser og i forskellige pasformer. Til de nyfødte er der bleer ned til 2 kg. Til de lidt ældre babyer, er der bleer op til 26 kg. Når de små rigtigt begynder at tumle rundt, så er det rart, at de kan bevæge sig frit og uden besvær. Det er der også taget højde for i sortimentet, som bl.a. indeholder behagelige buksebleer. Udover at være behagelige at have på, så det er også nemt og hurtigt at skifte ble på den lille. Læs mere om bleer i vores guide til valg af bleer.

Modermælkserstatning og økologisk babymos

Du finder også babymos, grød og vælling i økologiske udgaver, som er lette at tage med på farten. Udvalget af babymad på Coop.dk MAD indeholder gode og sunde ingredienser og er rige på frugter og grøntsager, så din baby kan få stillet sulten både på farten og derhjemme. Babymosen kommer i praktiske indpakninger, så den er lige til at spise, mens du hurtigt og nemt kan lave grød og vælling til din baby, ved at røre produktet op med vand.

På Coop.dk MAD kan du nemt og hurtigt bestille dine skånsomme babyplejeprodukter online. Du kan med fordel bestille i store mængder, da du får dine varer leveret direkte til døren og dermed slipper for at slæbe rundt på store, tunge poser.